Banner: Digitale lønsedler

Digitale lønsedler i staten


Den 1. juni 2010 begyndte Økonomistyrelsen at sende lønsedlerne til den digitale postkasse på borger.dk.

Det betyder, at medarbejderne kan finde deres lønsedler både på e-Boks og på borger.dk. Her er det som noget nyt også muligt at skrive til alle offentlige myndigheder og modtage et digitalt svar. Det er også muligt at modtage dokumenter med personfølsomt indhold. 
 
De digitale lønsedler sparer udgifter til distribution. For den enkelte ansatte betyder det desuden, at der på borger.dk altid er adgang til de digitale lønsedler. Hermed har medarbejderen et overskueligt og lettilgængeligt arkiv over sine lønsedler.

 

Ja tak til post på borger.dk

Når du fremover logger ind for at se din lønseddel, vil du blive bedt om at acceptere nogle vilkår, så du kan kommunikere digitalt med det offentlige. Det kræver blot et NemID, som er bankernes og det offentliges nye digitale signatur.

Gå til borger.dk og få mere at vide om digital post >>
 

Uændret adgang til lønarkivet

Løn- og HR-medarbejdere i institutionerne vil have uændret adgang til lønsedlerne i lønarkivet.
 
For at sikre, at alle, der modtager institutionernes lønsedler, får kendskab til ovenstående, har Økonomistyrelsen udarbejdet et forslag til intranetnyhed, som I i institutionerne kan vælge at benytte, når I informerer jeres medarbejdere. Se forslaget til intranetnyheden her >> 
 
I kan læse mere om digital post på modernisering.dk >>

NemID (tidligere digital signatur)
Tilmeld dig NemID her

Kontakt

Rådgivning og support

Billederotation