Send e-faktura via NemHandel


Der findes to metoder til at sende e-faktura via NemHandel. Den første er fakturablanketten på virk.dk. Den anden metode er at benytte NemHandel mailklienten, der er udviklet af IT- og Telestyrelsen.

Hvordan virker fakturablanketten?
Fakturablanketten på virk.dk, kan benyttes af alle der har adgang til internettet. Blanketten udfyldes ved at gå til fakturablanketten og udfylde de relevante felter. Hvis du har skrevet en gyldig e-mail, vil du modtage en kvittering via denne, når fakturaen er modtaget.
Fakturablanketten fungerer fuldt elektronisk og sikrer dermed, at du kan få din betaling hurtigere end ved benyttelse af et Læs Ind-bureau.

Omkostninger
Begge NemHandel-løsninger er gratis at anskaffe. For fakturablanketten er alle omkostninger afholdt af det offentlige. NemHandel mailklienten er også gratis, hvis man selv kan installere den og eventuelt få mailklienten til at arbejde sammen med sit økonomisystem. Selve mailklienten bygger på åbne standarder og er derfor gratis i brug - både for private og for leverandører af standardsystemer.


Vil du sende regninger via NemHandel
, kan du vælge mellem følgende:

  • Benyt fakturablanketten på virk.dk
  • Sender du mange regninger til de samme kunder, kan du undgå at indtaste de samme informationer ved at installere mailklienten
  • Har du allerede et økonomisystem, kan du kontakte din systemleverandør og undersøge, om NemHandel mailklienten bliver standard i kommende opdateringer.

NemHandel

Se brochure om NemHandel

Brochure til virksomheder


Brochure til det offentlige


NemHandel fakturablanket
www.virk.dk

NemHandel mailklient
ww.ibizcenter.dk/

Billederotation