Publikationer, vejledninger og værktøjer

Hent publikationen: Enkel og værdiskabende styring og ledelse i praksis introduktion til offentlige ledere, 2020 

Resumé:

Denne publikation har til formål at give en praktisk introduktion til enkel og vær-diskabende styring og ledelse til ledere i det offentlige. En enkel og værdiskabende styring og ledelse skal understøtte lederne i at navigere i en kompleks ledelseshverdag og give dem nogle brugbare styringsværktøjer, der kan sikre, at der bruges mest mulig tid på den kerneopgave, som de er sat i verden for at løse.

Enkel og værdiskabende styring og ledelse i praksis præsenterer først de centrale styringselementer i overblik, hvorefter de uddybes enkeltvis. Hver styringselement ledsages af nogle spørgsmål, som kan bruges til refleksion over ens egen styringspraksis. Publikationen har desuden et bilag med et katalog over styringsværktøjer, der skal inspirere ledere til at arbejde med egen styring og ledelse i praksis, der kan findes til højre under værktøjer.

Hent publikationen "Enkel og værdiskabende styring og ledelse for ledere" her.

Resumé

I denne publikation gives en kort introduktion til de fem dimensioner i enkelt og værdiskabende styring og ledelse. Hovedformålet er beskrive hvordan styring og ledelse bliver værdiskabende, når de dimensioner hænger sammen og understøtter hinanden. 

Hent publikation "kender du dine styringsbehov?" her

Resumé

I publikationen adresseres hvordan man systematisk kan arbejde med at systemunderstøtte styringsbehovene i institutionen. I publikationen finder du råd og vejledning til, hvordan man kan designe en relevant registreringsramme som understøtter styringsbehovene. 

Hent publikationen "Statslige institutioners og ministerområder interne styring", 2016

Resumé

Publikationen undersøger den nuværende styring i staten samt visioner for fremtidig styring og har til formål at give et bedre grundlag for arbejdet med at skabe bedre styring. I publikationen gennemgås styringsmodeller, strategi og målstyring, budgettering, ledelsesinformation samt organisering og personale.

Hent publikationen "Checkliste ved anvendelse af eksterne konsulenter" her.

Formål

Formålet med nærværende checkliste er, at den enkelte offentlige institution får størst mulig værdiskabelse, når der anvendes eksterne konsulenter, samt at eksterne konsulenter får de bedst mulige rammer for at levere et tilfredsstillende projekt inden for den aftalte tid og kvalitet.

Checklisten henvender sig primært til chefer i den offentlige sektor med direkte ansvar for konsulentindkøb samt relaterede medarbejdere og projektteams. Derudover er materialet relevant for eksterne konsulenter, idet materialet kan sikre et fælles sprog før, under og efter projektet.

Genstandsfeltet for checklisten er primært større projekter, hvor der anvendes eksterne managementkonsulenter.

Checklisten har fokus på de interne organisatoriske overvejelser ved anvendelse af konsulenter og berører derfor ikke selve indkøbssituationen eller den løbende kontraktstyring.

Hent excelværktøjet til styringsbehov

Resumé:

Værktøjet kan anvendes i afdækning af styringsbehov, som kan bruges til at skabe klarhed over hvilke områder, du skal fokusere mest på i din styring, og hvor styringen skaber mest værdi. Kortlægning af styringsbehov tager udgangspunkt i de arbejdsopgaver/aktiviteter, der er i en enhed eller institution.

Hent værktøjet "Vurderingsrammen til enkel og værdiskabende styring og ledelse" her

Resumé

Vurderingsrammen består af en række udsagn med fokus på, hvorvidt de valgte styringsredskaber er enkle eller komplekse og om de understøtte værdiskabelsen. Ud fra udsagnene kan det fx i direktionen eller chefgruppen drøftes , hvor på skalaen institutionen vurderes at være, og hvad årsagerne hertil kan være.

Hent publikation: "Strategisk styring med resultater i fokus", 2014

Resumé:

Publikationen handler om strategisk styring og beskriver en model for styring i staten med resultater i fokus, herunder hvordan institutioner kan arbejde med mål- og resultatsplaner og strategiske målbilleder. Her fremgår det, at den gode mål- og resultatsplan og arbejdet med den skal være forankret på toplederniveau, at den skal være fokuseret, let tilgængelig og bygge på et solidt strategisk målbillede ud fra det politiske opdrag.

Hent publikation: "Inspiration til strategisk styring med resultater i fokus", 2014

Resumé

Publikationen har til formål at udfolde modellen for strategisk styring i staten med resultater i fokus, herunder hvordan de statslige institutioner kan arbejde med mål- og resultatplaner og strategiske målbilleder. Der gives eksempler på, hvordan forskellige statslige styrelser arbejder med strategisk styring samt inspiration til, hvordan man kan udvikle den strategiske mål- og resultatstyring i institutionen.

Hent publikationen "Inspiration til målformulering med fokus på kerneopgaven", 2017

Resumé

Publikationen giver gode råd til målformulering i forbindelse med mål- og resultatstyringen. Flere statslige institutioner søger inspiration til at formulere gode mål. Publikationen præsenterer således eksempler på mål for typiske hovedopgaver i statslige styrelser, fx sagsbehandling, anlæg, kommunikation, policy m.fl.

Hent inspirationsmateriale til implementering af bæredygtige målsætninger her

Resumé 

Inspirationsmaterialet har til formål at understøtte implementeringen af kravet om bæredygtige målsætninger. Inspirationsmaterialet kommer med eksempler på, hvordan styrelser og statsinstitutioner arbejder med implementering af bæredygtighed og FN's Verdensmål i praksis. 

Hent værktøjet "Mål- og resultatplan" her.

Resumé:

Værktøjet beskriver hvordan mål- og resultatplanen bruges som styringsværktøj. Mål- og resultatplanen er et kort og fokuseret dokument, som forventningsaf-stemmer og beskriver styringsrelationen mellem departement og styrelse. 

Hent værktøjet "Arbejdsprogrammer" her.

Resumé:

Arbejdsprogrammet er et styringsværktøj, som nedbryder institutionens samlede strategi, og målbeskrivelser i mål- og resultatplanen, til konkrete aktiviteter og arbejdsopgaver for din enhed. Værktøjet bruges til den løbende opfølgning på fremdriften på enhedens opgaver.

Hent værktøjet "Få overblik over mål for dit arbejde" her.

Resumé

Værktøjet er en kort beskrivelse af, hvordan du får overblik over mål for dit arbejde. Værktøjet kan hjælpe til refleksion over, hvor du finder kilder til retning og forventninger til dig, som leder, og om udmøntningen af disse fører til over-lappende eller ”for mange” mål

 Hent værktøjet "Strategisk årshjul" her.

Resumé

Det strategiske styringsårshjul giver overblik over de løbende processer i forbin-delse med formulering af den strategiske retning i strategien, mål- og resultatpla-ner, arbejdsprogrammer og ressourceallokeringen.

Hent publikationen "Driftsstyring med tavler", 2020

Resumé

Publikationen indeholder en generel introduktion til tavler som driftsstyringsværktøj, samt nogle gode råd til implementering af tavlestyring. Derudover rummer publikationen mere end 40 cases med eksempler på tavlestyring fra forskellige steder staten, med billeder af tavlerne, samt forklaringen op, hvordan de bliver brug og hvilken effekt de skaber. Tavlestyring er relevant for alle opgavetyper, uanset om man arbejder med projekter, policylignende opgaver eller produktionslignende aktivitet og fx udfører tilsyn, sagsbehandling, supportsager eller anden opgavetype med en stor volumen.

Hent publikationen "Inspiration til årshjul for enkel og værdiskabende styring", 2018

Resumé

Publikationen handler om anvendelsen af årshjul til at understøtte enkel og værdiskabende styring i statslige institutioner. Et sammentænkt årshjul tydeliggør de interne afhængigheder, der er (eller bør være) mellem de administrative processer for strategi, økonomi og HR. Årshjulet bidrager til sammenhængen mellem institutionens strategi, faglige aktiviteter og ressourceanvendelse. Publikationen skal inspirere administrative medarbejdere og ledere i statslige institutioner til at arbejde videre med et sammenhængende årshjul for de administrative processer.

Hent publikationen "Inspiration til risikostyring i staten", 2022

Resumé

Publikationen handler om risikostyring i bred forstand. Den beskriver, hvad en risiko og risikostyring er, hvorfor det er væsentligt, og hvordan det kan bedrives i praksis. Publikationen henvender sig som udgangspunkt til ledere og medarbejdere, som enten skal i gang med eller allerede arbejder med risikostyring. Der refereres løbende til et værktøj til risikostyring, som du finder under "værktøjer". Publikationen er ikke normerende og skal alene ses som inspiration til, hvordan statslige institutioner kan arbejde med risikostyring.

Hent "Redskab til lokal vurdering af sin vagtplanlægning", 2019

Resumé

I publikationen præsenteres en samlet ramme til vurdering af vagtplanlægning, som er udviklet til de danske sygehuse. Vurderingsrammen kan anvendes til lokalt at gøre status over den nuværende vagtplanlægning, og samtidig afdække det ønskede potentiale for forbedring. Vagtplanlægning vurderes ud fra seks overordnede temaer: Kompetencer, Organisering, Overenskomster, Systemunderstøttelse, Kobling til aktivitet og Ledelsesinformation.

Hent værktøj til tavlestyring her

Resumé:

Tavlestyring er et driftsledelsesværktøj, der kan bruges til at tilrettelægge opgaver og aktiviteter, til at følge op på mål, og til løbende fokus på forbedringer. Tavlestyring kan bruges til mange forskellige opgavetyper og på forskellige niveauer i en organisation.

 Hent værktøjet til løn- og omkostningsfordeling her

Resumé:

Værktøjet til løn- og omkostningsfordeling kan bruges til at finde omkostninger-ne for de faglige aktiviteter, så du kan styre din økonomi via dine aktiviteter. Løn- og omkostningsfordeling muliggør sammenligning af omkostninger for dine opgaver og kan bruges som en hjælp til prioritering.

Hent tidstrappen her

Resumé:

Værktøjet, tidstrappen, kan bruges til at følge med i, hvordan arbejdstiden an-vendes i en institution eller en enkelte enhed. Tidstrappen er et visualiseringsværktøj, som illustrerer, hvordan arbejdstiden fordeler sig på en række kategorier.

Hent Fagchefens administrative årshjul her

Resumé:

Fagchefens administrative årshjulet er et værktøj, der samler de administrative processer for økonomi, strategi og HR i en statslig institution og giver et overblik over, hvornår i løbet af året, de forskellige opgaver skal udføres.

Hent excelbaseret årshjulværktøj her

Resumé

Årshjulsværktøjet er excelbaseret og kan tilpasses jeres konkrete kontekst elller anvendes som inspiration

Hent værktøjet til revisionsbemærkninger og risikostyring her (institution)

Hent værktøjet til revisionsbemærkninger og risikostyring her (tilsyn)

Hent værktøjet til revisionsbemærkninger og risikostyring (udfyldt eksempel)

Resumé:

Værktøjet kan hjælpe med at skabe overblik over revisionsbemærkninger og øvrige risici. Værktøjet består af:

1. En forside med et inputskema til indberetning af hhv. revisionsbemærkninger og øvrige risici
2. En log til at skabe overblik over revisionsbemærkninger og en log til risikostyring
3. Et visuelt overblik over udvalgte nøgledata og KPI’er for hhv. revisionsbemærkninger og øvrige risici, som kan anvendes til ledelsesrapportering

Værktøjet er ikke normerende og skal alene ses som inspiration til arbejdet med revisionsbemærkninger og risikostyring.

Hent publikationen "Registreringsrammen som styringsværktøj", 2020

Resumé

Publikationen giver en grundlæggende introduktion til, hvad registreringsrammer er, samt hvordan registreringsrammer kan designes og vedligeholdes. Det er hensigten, at publikationen kan anvendes på tværs af funktioner, der arbejder med økonomi, HR, faglig styring samt strategi, således at der fastlægges en relevant sammentænkning af registreringsrammerne på tværs af disse fagskel.

Hent publikationen "Den økonomiske registreringsramme", 2020

Resumé

Publikationen går i dybden med den økonomiske registreringsramme og skal ses som supplement til publikationen ”Registreringsrammer som styringsværktøj”. Formålet med den økonomiske registreringsramme er at skabe en mere formålsorienteret og aktivitetsnær regnskabsregistrering, der modsvarer interne styringsbehov samt eksterne krav om fx at kunne dokumentere enhedsomkostninger og produktivitet og samtidigt sikre, at registreringsrammen er sammenkoblet til finanslovsstrukturen, statens kontoplan og regnskabsstrukturen. Publikationen består af to dele - en del omhandlende den økonomiske registreringsramme i en statslig kontekst, samt en del der går i dybden med hvilke dimensioner og styringslogikker, den økonomiske registreringsramme indeholder. Bilaget er et værktøj, som institutioner kan anvende til at evaluere sin egen økonomiske registreringsramme.

Hent publikationen "Den tidsmæssige registreringsramme", 2020

Resumé

Publikationen går i dybden med den tidsmæssige registreringsramme og skal ses som supplement til publikationen ”Registreringsrammer som styringsværktøj”. Formålet med den tidsmæssige registreringsramme er, at skabe overblik over tilstedeværelses- og fraværstid, da det er et centralt værktøj i den daglige styring af personaleressourcer. Publikationen anviser, hvilke kategorier man med fordel kan tænke ind i tidsregistreringen, samt hvordan den tidsmæssige registreringsramme kan kobles til de øvrige registreringsrammer. 

Hent publikationen "Den faglige registreringsramme", 2020

Resumé

Publikationen går i dybden med den faglige registreringsramme og skal ses som supplement til publikationen ”Registreringsrammer som styringsværktøj”. Det illustreres, hvordan den faglige registreringsramme med fordel kan sikrer en tværgående kobling med registreringsrammerne i øvrige relevante systemer fx økonomi eller tid, da det muliggør, at den faglige aktivitet på forskellig vis kobles med de anvendte ressourcer, hvilket giver et mere fuldstændigt billede af driftsopgaven og muliggør det som vi kalder en datadreven styring. 

Hent publikationen "Økonomisk styring af IT i staten" her

Resumé

Publikationen har til formål at illustrere bedste praksis af økonomisk styring af IT i staten

Hent publikationen "Inspiration til ledelsesinformation", 2017

Resumé

Publikationen handler om ledelsesinformation og udivkling af ledelsesinformation, samt en række eksempler samlet i cases. Publikation består af tre dele. Del 1 præsenterer Økonomistyrelsens vision for god ledelsesinformation. Del 2 introducerer den teoretiske ramme, som praktikeren kan benytte i arbejdet med ledelsesinformation. Her præsenteres læseren for, hvad god ledelsesinformation består af samt ideer til tilrettelæggelsen og udviklingen. I del 3 præsenteres yderligere operationalisering af ledelsesinformation og gode eksempler fra staten, som både lederen og praktikeren kan hente inspiration i.

Hent værktøjet til sammenhængende ledesesinformation her

Resumé

Den sammenhængende ledelsesinformation gør det muligt at se på faglige data, fx antal behandlede sager, i forhold til timer anvendt på opgaven, så du får et tal for produktiviteten eller tidsforbruget på en gennemsnitlig opgave. Værktøjet viser hvordan man kan skabe sammenhæng mellem data vedrørende økonomi, personalet, strategi og produktion.

Hent KPI'er til ledelsesinformation

Resumé

Publikationen præsenterer en praksisnær indgangsvinkel til at hente inspiration til ledelsesinformation i statslige institutioner. Bilaget er et katalog med både empiriske og teoretiske eksempler på KPI’er, indikatorer og andet indhold/data til ledelsesinformation. Publikationen kan med fordel læses i kontekst til Økonomistyrelsens publikation ”Inspiration til ledelsesinformation”. 

 Hent KPI-kataloget for økonomi-ledelsesinformation

Resumé

Kataloget er en del af en serie, som samlet skal understøtte statslige institutioner i at udvælge de rette styringsindikatorer (KPI’er) til ledelsesinformation inden for HR, økonomi, ESDH og strategi mv. Hvert katalog sætter fokus på centrale temaer for ledelsesinformation inden for det pågældende styringsområde. Denne publikation omhandler området økonomi.

Hent KPI-kataloget for HR-ledelsesinformation

Resumé

Kataloget er en del af en serie, som samlet skal understøtte statslige institutioner i at udvælge de rette styringsindikatorer (KPI’er) til ledelsesinformation inden for HR, økonomi, ESDH og strategi mv. Hvert katalog sætter fokus på centrale temaer for ledelsesinformation inden for det pågældende styringsområde. Denne publikation omhandler området HR.

 Hent publikation om fit/gap koncept

 Hent selvevalueringsværktøj (Excel)

Resume

Fit-gap analysen er udarbejdet som en støtte til institutioner, der ønsker selv at udvikle ledelsesinformation, som et værktøj til at få klargjort, hvad det kræve af kompetencer, at udvikle ledelsesinformation i regi af Statens BI.

Publikationen består af en beskrivelse af de fornødne kompetencer ift. udvikling af ledelsesinformation i regi af Statens BI, samt et tilhørende selvevalueringsværktøj i excel, hvis resultater udgør en fit/gap analyse.

Hent "Vejledning til budgettering og budget- og regnskabsopfølgning" her

Resumé

Denne vejledning fastsætter retningslinjer for, hvordan både de videreførte og de justerede krav skal forstås. Det gælder afklaring af begreber og fastlæggelse af formater til afrapportering. Denne vejledning beskriver ikke systemunderstøttelsen af eksempelvis indlæsning af grundbudgetter og prognoser i SKS. Dette behandles i Vejledning til en systemunderstøttet udgiftsopfølgning.

Hent "Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning" her

Resumé

Cirkulæret har til formål at understøtte den statslige økonomistyring gennem fastsættelse af retningslinjer for udarbejdelse af grundbudgetter, en eventuel anvendelse af en negativ budgetkorrektion, periodisering af budgetter, prognosticering af forbrug, afvigelsesforklaringer og budget- og regnskabsopfølgning.

Hent "vejledningen til grundbudgetnotat - koncernfælles" her

Resumé

Denne publikation er en vejledning om det koncernfælles grundbudgetnotat. Vejledningen konkretiserer grundbudgetnotatets indhold for ministerområdets samlede grundbudgetnotat. Vejledningen er opdelt efter bevillingstyper og svarer til det koncernfælles grundbudgetnotats struktur.

Hent "Vejledning til grundbudgetnotat - virksomheder" her

Resumé

Publikationen er en vejledning om grundbudgetnotatet for virksomheder. Vejledningen konkretiserer grundbudgetnotatets indhold og giver samtidig en beskrivelse af de budgetteringsforudsætninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af grundbudgettet. Herunder periodisering og opdeling af FL-formål. Vejledningens struktur svarer til strukturen for virksomhedernes grundbudgetnotat.

 Hent "vejledning til udgiftsopfølgning 1 - 3 i staten" her

Resumé

Vejledningen vedrører udgiftsopfølgningen i forbindelse med den 1. og 2. forud-gående udgiftskontrol (udgiftsopfølgning 1 og 2) samt udgiftsopfølgning 3. Der er særskilte retningslinjer for udgiftsopfølgningen i forbindelse med udgiftsop-følgning 4. Vejledningen er henvendt til medarbejdere i departementer og institu-tioner, som er ansvarlige for at udarbejde bidrag til de kvartalsvise udgiftsop-følgninger. Vejledningens kapitel 1-8 udgør en skabelon for den udgiftsopfølgning, som mi-nisterierne skal aflevere til Finansministeriet.

Hent "Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten" her

Resumé

Denne vejledning indeholder særskilte retningslinjer for ministeriernes udgiftsop-følgning 4. Vejledningen konkretiserer kravet om efterfølgende udgiftskontrol i budgetloven og kobler det sammen med reglerne om budget- og regnskabsop-følgning, jf. Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Vejledningen er henvendt til medarbejdere i departementer og institutioner, som er ansvarlige for at udarbejde bidrag til de kvartalsvise udgiftsopfølgninger. Vejledningens kapitel 1-5 udgør en skabelon for den udgiftsopfølgning 4, som ministerierne skal aflevere til Finansministeriet. Strukturen i vejledningen svarer således til strukturen i ministeriernes bidrag til udgiftsopfølgningen.

Hent publikationen "Systemunderstøttet udgiftsopfølgning" her

Resumé

Vejledningen henvender sig til medarbejdere i de statslige institutioner, som er ansvarlige for at udarbejde de kvartalsvise udgiftsopfølgninger til Finansministeriet. Vejledningen beskriver systemunderstøttelsen af udgiftsopfølgningerne, herunder: Indlæsning i SKS, rapportudtræk og konvertering samt gennemgang af tabeller, figurer og bokse i vejledning til udgiftsopfølgning i staten.

Hent publikationen "Vejledning til automatisk overførsel af tabeller og figurer fra Excel til Word" her.

Resumé

Denne vejledning gennemgår trin for trin eksporten af tabeller og figurer fra konverteringsværktøjet til Word-skabelonen, der kan anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af grundbudgetnotater og udgiftsopfølgninger.

Hent publikationen "Gråzoner vedr. generelle fællesomkostninger" her

Resumé

Publikationen indeholder konkret eksempler på hvordan regnskabsmæssige gråzoner/fortolkningssituationer vedr. generelle fællesomkostninger håndteres.

Hent publikationen "Regelgrundlag for generelle fællesomkostninger" her

Resumé

De statslige institutioners generelle fællesomkostninger kan kun sammenlignes, hvis der er en ensartet afgrænsnings- og registreringspraksis på tværs af institutionerne. Økonomistyrelsen har derfor udarbejdet en fælles definition for generelle fællesomkostninger. Den præsenterer de overordnede principper og kommer med eksempler.

Hent "Vejledningen til løn- og omkostnignsfordeling i LDV" her

Resumé

Vejledningen giver en indføring i løn- og omkostningsfordelingsværktøjet i LDV. I det tilhørende bilag gives yderligere et indblik i de forretningsvalg, en institution skal foretage.

Hent "Løn- og omkostningsfordeling i LDV" her

Resumé 

Dokumentet giver en overordnet beskrivelse af funktionaliteten af løn- og omkostningsfordeling i LDV, herunder den forhåndsopsætning, der skal foretages i Navision Stats Ressourceplanlægning

Hent publikationen "Sammenhæng mellem finanslovsformål og finanslovs- og nummerstrukturen" her.

Resumé

Publikationen har til formål at beskrive sammenhængen mellem finanslovsformål og finanslovs- og nummerstruktur.

Hent publikationen "Gode eksempler på anvendelse af Statens budgetsystem" her.

Resumé

Publikationen indeholder eksempler fra fem forskellige institutioner, som har implementeret Statens Budget System (SBS). Eksemplerne beskriver, hvordan institutionerne har valgt at anvende SBS i forhold til deres styringsbehov. Eksemplerne illustrerer, hvordan SBS kan understøtte forskellige delprocesser af den samlede budgetlægning og budgetopfølgning.

Hent værktøjet "grundbudget for institution og enhed" her

Resumé

Grundbudgettet er en opgørelse over institutionens samlede forventede forbrug for det kommende finansår. Grundbudgettet afspejler hele institutionens budget for finansåret og er en aggregering af alle institutionens interne budgetter.

Hent værktøjet "Periodisering af enhedens interne budget" her

Resumé

Værktøjet bruges til at periodisere enhedens forventede forbrug på aktiviteter, og før det muligt løbende at følge op på forbrug og opdage evt. afvigelser ift. budgettet. Værktøjet understøtter de kvartalsvise udgiftsopfølgninger og tilhørende afvigelsesforklaringer

Hent værktøjet "Kontrol af ind- og udbetalinger gennem funktionsadskillelse" her

Resumé

Funktionsadskillelse er et værktøj, der kan bruges til at sikre, at den der bestiller en vare- eller tjenesteydelse, aldrig er den sammen som også godkender den. Værktøjer beskriver hvordan alle indkøb således skal gennem mindst to perso-ner, hvilket minimerer risiko for svindel med offentlige midler.

Hent værktøjet til kompetent kontrol her

Resumé

Kontrolsystemet er et værktøj, der indeholder en systematik og struktur, der sikrer, at fx alle ind- og udbetalinger håndteres i overensstemmelse med reglerne og kontrolleres systematisk. Kontrolsystemet omfatter typisk finansielle transaktioner, men kan også omfatte it-drift, -sikkerhed og -infrastruktur, GDPR, korrekt sagsbehandling mv.

Hent værktøjet til præstationsledelse her

Resumé

Præstationsledelse er en samlet betegnelse for, hvordan ledere kan være med til at sikre, at medarbejderne løbende udvikler sig, og at deres arbejdsindsats bedst muligt understøtter arbejdspladsens kerneopgaver.

Hent værktøj til kompetenceoverblik her.

Resumé:

Kompetenceoverblikket kan bruges til at skabe overblik over kompetencerne, fx i en enhed og være med til at vise, om der er den rette sammensætning af kompe-tencer til rådighed. Værktøjet beskriver en kompetencematrix, der kan bruges til at få overblik over de eksisterende kompetencer og områder med udviklingsbe-hov.

Hent værktøjet til feedback her

Resumé:

Feedback kan bruges til at følge op på medarbejderens præstationer og udvikling, typisk i form af korte og hyppige tilbagemeldinger. Værktøjet viser, hvordan man kan strukturere feedback, fxi forbindelse med projektarbejde både ift. aktørerne i projektet og tidspunkt for feedback.

Formålet med analysen er at inspirere kommunerne til, hvordan de kan videreudvikle deres nuværende økonomistyring af den kommunalt leverede sygepleje. VIVE peger på baggrund af analysen på seks fokuspunkter, der er centrale for kommunernes økonomiske styring af den kommunalt leverede sygepleje:

1. Strategiske pejlemærker, der sammentænker faglige og økonomiske hensyn
2. Tag stilling til organisering af enheder, der leverer kommunal sygepleje
3. Klar disponering af budgetter, entydigt formelt budgetansvar og fokus på medansvar for budget
4. Overvej valg af ressourcetildeling og visitationsmodel i sammenhæng
5. Fokuseret, koordineret og dialogbaseret visitation og opfølgning
6. Hyppig, målrettet budgetopfølgning og løbende styringsinformation om udgifter og aktiviteter

Fem kommuner har bidraget ved at dele deres erfaringer. Det er Favrskov, Holstebro, Næstved, Sønderborg og Aabenraa.

Læs en kort præsentation af rapportens konklusioner (pdf)
Læs rapporten om økonomisk styring af kommunalt leveret sygepleje (pdf)

Hent inspiration til økonomistyring på ældreområdet nedenfor

Læs en kort præsentation af rapportens konklusioner (pdf)

Læs rapporten om økonomistyring af hjemmepleje og rehabiliteringsforløb (pdf)

Resumé

Formålet med analysen er at inspirere kommunerne til, hvordan de kan videreudvikle deres nuværende økonomistyring på ældreområdet. VIVE kan på baggrund af analysen pege på seks centrale fokuspunkter, når kommunerne skal videreudvikle økonomistyringen på området. De seks centrale fokusområder er:

1. Kendte og anvendte kvalitetsstandarder er vigtige
2. Organisering af hjemmepleje og § 83a-forløb under hensyn til mulighed for sparring om bl.a. økonomistyring og koordinering mellem planlægning og udførelse
3. Styringsmodeller baseret på samarbejde og dialog
4. Klare forudsætninger, gennemsigtige budgetter og fælles ansvar for budgettet
5. Fokuseret og dialogbaseret visitation, opfølgning og revisitation
6. Hyppig, målrettet budgetopfølgning og styringsinformation til alle budgetansvarlige er vigtig.

Syv deltagerkommuner har bidraget ved at dele deres erfaringer. Det er Favrskov, Høje-Taastrup, Middelfart, Varde, Vordingborg, Faaborg-Midtfyn og Mariager-fjord kSaveommuner. 

 Hent publikationen "Det specialiserede voksenområde - Inspiration til den økonomiske styring" her.

Resumé

Formålet med analyse er at inspirere kommunerne til, hvordan de kan videreudvikle deres nuværende økonomistyring på det specialiserede voksenområde. VIVE kan på baggrund af analysen pege på seks centrale fokuspunkter, når kommunerne skal videreudvikle økonomistyringen på det specialiserede voksenområde. De seks centrale fokusområder er:

• Forankret styringsstrategi med fagligt og økonomisk ben
• Dialogbaserede økonomistyringsmodeller
• Stærk visitation og tæt opfølgning på borgere
• Forudsætninger om antal indsatser, udgifter og tilgang af borgere
• Præcise regnskabsprognoser og handleplaner ved afvigelser
• Styringsinformation om udgifter, aktiviteter og resultater

Rapporten er udarbejdet af VIVE for partnerskabet. Følende syv kommuner har bidraget til at udpege centrale hovedkonklusioner/ inspirationspunkter: Gladsaxe, Haderslev, Holstebro, Ikast-Brande, Svendborg, Frederikshavn og Hillerød Kommuner.

Hent "Økonomistyring af tværgående løsninger - Inspiration til kommunernes økonomistyring af tværgående løsninger målrettet udsatte familier" her.

Resumé

Rapporten om økonomistyring af tværgående løsninger er udarbejdet af VIVE og omhandler økonomistyring af indsatser på flere budgetansvarsområder, dvs. indsatser for familier med komplekse problemstillinger, som flere sektorområder er involveret i at løse. Fem kommuner (Albertslund, Assens, Furesø, Helsingør, Høje-Taastrup) har bidraget til at beskrive deres første erfaringer med økonomistyring på området. Rapporten tydeliggør, at kommunerne ikke er nået ret langt ift. at arbejde med tværgående løsninger ift. komplekse borgere. Således er erfaringerne meget præliminære. De opnåede og beskrevne erfaringer vurderes dog værdifulde ift. at hjælpe andre kommuner i gang med at arbejde mere tværgående

Hent publikationen "Det specialiserede børn og unge-område Inspiration til økonomisk og faglig styring" her.

Resumé

VIVE har undersøgt økonomistyringspraksis på det specialiserede børn og unge-område i seks kommuner, der alle har gode økonomistyringsresultater. Formålet er at lære af deres erfaringer og inspirere til videreudviklingen af økonomistyringen. Publikationen er en kort introduktion til analysens konklusioner og spørgsmål til refleksion over egen praksis.

Hent publikationen "Inspiration til økonomisk og faglig styring på det specialiserede børn og unge-område" her.

Resumé

Formålet med analyse er at inspirere kommunerne til, hvordan de kan videreud-vikle deres nuværende økonomistyring på det specialiserede børn og ungeområde. Der indgår seks deltagerkommuner i analysen, som alle har relativt gode økonomistyringsresultater i form af budgetoverholdelse og budgetpræcision på det specialiserede børn og unge-område. Hensigten med analysen er at lære af deres erfaringer. De seks deltagerkommuner er: Hvidovre, Middelfart, Horsens, Kolding, Syddjurs og Mariagerfjord Kommuner.
Rapporten viser, at deltagerkommunerne i høj grad følger de generelle anbefalinger til økonomistyring og har tilpasset og udviklet den ift. kerneopgaven. Det område, som vurderes at være mindst udviklet er anvendelsen af fast ledelsesinformation og koblingen heraf til de strategiske målsætninger på området.

VIVE kan på baggrund af analysen pege på seks centrale fokuspunkter, når kommunerne skal videreudvikle økonomistyringen på det specialiserede børn og ungeområde. De seks centrale fokusområder er:

• Fælles faglig og økonomisk strategi
• Organisering og retningslinjer, der understøtter effektiv sagsbehandling
• Håndfast databaseret rammestyring en fordel
• Databaseret rammestyring af de kommunale udfører enheder
• Budgetforudsætninger skal opgøres på antal og gennemsnitsudgifter
• Individbaserede disponeringsregnskaber nødvendige
• Faglige og økonomiske styringsnøgletal mangler

Hent publikationen "Specialundervisning på folkeskoleområdet" her.

Resumé

Formålet med analysen er at indsamle detaljeret viden om, hvordan kommunerne har tilrettelagt den nuværende økonomistyring af specialundervisningen på folkeskoleområdet samt at inspirere kommunerne med hensyn til, hvordan de kan videreudvikle den nuværende økonomistyring af specialundervisningen på folkeskoleområdet. Der indgår seks kommuner i analysen, som har tilrettelagt økonomistyringen af specialundervisningen forskelligt. 

Hent publikationen "Kommunernes økonomistyring 2016 En afdækning af kommunernes økonomiske resultater og økonomistyringspraksis" her.

Resumé

Økonomi- og Indenrigsministeriet har bedt KORA udarbejde analysen, og projektet er forankret i en styregruppe bestående af repræsentanter for Økonomi- og Indenrigsministeriet, KL og Moderniseringsstyrelsen.

Kommunernes økonomiske resultater analyseres i forhold til budgetbalance, udgiftsstyring og finansiel styring. Der fokuseres på kommunernes resultater generelt (dvs. gennemsnitskommunen) og forskellene mellem kommunerne. Desuden undersøges udgiftsstyringen for følgende fem sektorer: dagtilbud, folkeskole, udsatte børn og unge, udsatte voksne og ældre.

Hent publikationen "Periodisering af budgetter" her.

Resumé

I publikationen gives en introduktion til, hvad periodisering er, og hvordan det kan bruges som redskab i økonomistyringen. Derefter følger seks opmærksomhedspunkter til arbejdet med periodisering. Opmærksomhedspunkterne omhandler, hvilke overvejelser der er relevante forud for periodisering samt gode råd til, hvordan periodiseringen kan foretages og anvendes i opfølgningen. Da der er en tæt sammenhæng mellem budgetlægningen og periodiseringen af budgettet, vil flere af opmærksomhedspunkterne også gælde budgetlægningen som helhed

Hent publikationen "Demografimodeller" her.

Resumé

I publikationen beskrives seks opmærksomhedspunkter, som er relevante at overveje, hvis kommunen har valgt at arbejde med demografimodeller. Opmærksomhedspunkterne handler om indretningen og anvendelsen af demografimodeller og består af følgende:

1. Udvælg opgaver med klar kobling til demografi
2. Klare og opdaterede budgetforudsætninger om mængder og priser
3. Politisk stillingtagen til konsekvenserne
4. Formidling af budgetforudsætninger om mængder og priser
5. Vurdering af om der er fremadrettet er behov for omprioritering
6. Servicetjek af demografimodeller

Hent "Gode principper for overførselsadgang" her.

Resumé

I det følgende beskrives fire opmærksomhedspunkter til, hvordan kommunen kan arbejde med at formulere principper for overførselsadgang mellem årene. Formålet med opmærksomhedspunkterne er at give gode råd og inspiration til udformningen af kommunens principper.

Hent publikationen "Datainformeret planlægning ud fra patienttilstrømning" her.

Resumé

Dette inspirationskatalog indeholder 9 cases med eksempler på, hvordan man kan bruge relevante data til at planlægge og styre, at den rette kapacitet er til rådighed, når patienterne har behov for det. Casene indeholder eksempler på, hvordan data og nye analysemetoder kan anvendes til at understøtte en god kapacitetsstyring og anvendelse af medarbejdernes ressourcer.

Hent publikationen "Inspirationskatalog om vagtplanlægning og personaleanvendelse" her.

Resumé

Inspirationskataloget er en samling af gode eksempler på, hvordan man kan arbejde med vagtplanlægning og personaleanvendelse på danske hospitaler. Inspirationsmaterialet er udarbejdet i efteråret 2018 af Partnerskabet om god økonomistyring mellem regioner, Danske Regioner og Moderniseringsstyrelsen.

Der indgår følgende 15 cases, som er gode eksempler på, hvordan processerne omkring vagtplanlægning og personaleanvendelse kan forbedres.

• Case 1: Business Intelligence og fremmødedata i Region Midtjylland
• Case 2: Automatisk Vagtplanlægning og indtastning på Sydvestjysk Sygehus
• Case 3: Sund planlægning i Region Hovedstaden
• Case 4: Nedbringelse af afspadseringstimer for portørerne på Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring
• Case 5: Bedre Vagt-og Arbejdstidsplanlægning for læger i Region Midtjylland
• Case 6: Kørekort til vagtplanlægning på Odense Universitetshospital
• Case 7: Databaseret arbejdstidstilrettelæggelse i Fælles Akutmodtagelse på Herlev Gentofte Hospital
• Case 8: Vagtplansoptimering i Region Sjælland
• Case 9: Professionel Vagtplanlægger for lægerne på Klinik Medicin på Regionshospital Nordjylland
• Case 10: Netværksgrupper for planlæggere på Sygehus Lillebælt
• Case 11: Uddannelse af vagtplanlæggere i arbejdstidsregler i Region Hovedstaden
• Case 12: Dialogmøder med Leder, Vagtplanlægger og Registreringsansvarlig i Region Nodjylland
• Case 13: Professionalisering af vagtplanlægningen på Sygehus Sønderjylland
• Case 14: Kapacitetsscanning (HOTflo) på Amager og Hvidovre Hospital
• Case 15: Central planlægning i Ambulance Syd i Region Syddanmark

 Hent publikationen "Kortlægning af økonomistyringskompetencer på hospitaler i Danmark" her.

Resumé

Formålet med undersøgelsen er at kortlægge, hvordan økonomi- og aktivitetsstyringskompetencerne på hospitals afdelingerne matcher visionen, hvilke kompetenceudviklingsmuligheder der er for hospitalets personale, samt hvordan økonomistyringen er organiseret. Overordnet viser kortlægningen, at der ifølge de økonomiansvarlige på landets hospitaler opleves et kompetencegab mellem de aktuelle økonomi- og aktivitetskompetencer hos afdelingsledelserne og de ønskede kompetencer (visionen). Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema sendt til de 26 økonomiansvarlige på landets hospitaler og et spørgeskema sendt til 67 tilfældigt udvalgte afdelingsledelser. Der er opnået en svarprocent på hhv. 85 pct. og 86 pct. på de to spørgeskemaer

Hent publikationen "Inspiration til udvikling af økonomistyringskompetencer på hospitaler i Danmark" her.

Resumé

Formålet med dette inspirationskatalog er at stille gode eksempler til rådighed ift., hvordan der kan arbejdes med at udvikle gode økonomistyringskompetencer på landets hospitaler både til budgetansvarlige afdelingsledelser og på organisatorisk plan. Inspirationsmaterialet er udarbejdet af partnerskabet mellem regioner, Danske Regioner og Økonomistyrelsen. 

Inspirationskataloget indeholder konkrete eksempler på, hvordan nye og erfarne afdelingsledelser på de danske hospitaler klædes på til at løfte deres ansvar ift. styring af afdelingens produktion, økonomi og ressourcer. Derudover er der konkrete eksempler på, hvordan man på organisatorisk plan har arbejdet med at styrke økonomistyringen ved fx at udvikle ny ledelsesinformation eller processer ift. økonomiopfølgning og –styring og eksempler på konkrete værktøjer til at styrke enkelte elementer af økonomistyringen.

Hent publikationen "Kortlægning og analyse af dataanvendelse til økonomistyring på hospitaler i Danmark" her.

Resumé

I rapporten beskrives økonomistyring ud fra tre forskellige niveauer: Budgetstyring (snæver), Kapacitetsstyring (bredere) og Effekt/outcome (bredest).

Hent "Casesamling 20 cases på løsninger til dataunderstøttelse af økonomistyring" her.

Resumé

Dette katalog er en samling af cases, som er opsamlet gennem dialog med regioner, hospitaler og hospitalsafdelinger i det danske sundhedsvæsen i efteråret 2017 og foråret 2018. Casene er alle udvalgt, fordi de er vurderet til at være gode eksempler på dataunderstøttede løsninger med positive effekter på økonomistyringen.

Kataloget er opdelt således, at casene er inddelt efter tre overordnede økonomistyringstemaer.

1. Budgetstyring: Den snævre definition af begrebet økonomistyring dækker traditionelt styring af økonomi og aktivitet. Det gælder eksempelvis budgetlægning og budgetopfølgning af udgiftsbudget og DRG/DAGS.
2. Kapacitetsstyring: En bredere definition af økonomistyring inkluderer ud over ovenstående også kapacitets- og ressourceudnyttelse. Eksempelvis fremmøde- og vagtplanlægning, bemanding, rumudnyttelse og patientflow.
3. Effekt/outcome: Den helt brede definition inkluderer herudover også fokus på at prioritere indsats, kvalitetsniveau og forbrug, hvor det giver de bedste sundhedsmæssige resultater. Det bliver ofte omtalt som “mere sundhed for pengene”.

 Hent publikationen "Økonomistyring på sygehusene - Afrapportering på spørgeskemaundersøgelse" her.

Resumé

Formålet med kortlægningen er at etablere et grundlag for partnerskabets fremadrettede arbejde med økonomistyring på sygehusene ved at give et øjebliksbillede af den nuværende praksis. På baggrund heraf udvælges et eller flere styringsområder, som konkretiseres i indsatser, der fremadrettet skal gennemføres under rammerne af partnerskabet.Kortlægningen beror på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til 26 sygehuse, herunder 4 psykiatrisygehuse. Kortlægningen, der har en besvarelsesprocent på 92 pct., bygger således på sygehusenes egne besvarelser.

Overordnet viser kortlægningen, at sygehusene både indenfor og på tværs af regionerne, tilrettelægger økonomistyringen meget forskelligt.  Ca. 90 pct. af sygehusene overholdt deres økonomiske budgetter i 2015 og 2016, mens ca. 75 pct. af sygehusene overholdt aktivitetsbudgetterne i samme periode. Som udfordringer for økonomistyringen peger sygehusene på faktorer som rekrutteringsudfordringer og tilhørende vikarudgifter, engangsudgifter til fx IT samt spareplaner. Fremadrettet har sygehusene visioner om, at udvikle økonomistyringen på områder som anvendelse og sammenstilling af data, kompetenceudvikling af budgetansvarlige samt udvikling af outcome-mål.

Hent publikationen "Anbefalinger til anvendelse af enhedsomkostninger i sygehusenes økonomistyring" her.

Resumé

Formålet med publikationen er at introducere til et fælles sprog, der kan danne udgangspunkt for at anvende viden om omkostninger for konkrete aktiviteter. Publikationen giver inspiration til, hvordan viden om enhedsomkostninger kan supplere sygehusenes nuværende økonomistyring. Der er ikke tale om en udtømmende guide til enhedsomkostningers anvendelse, ligesom det er en selvstændig pointe, at der altid skal ske en afvejning mellem omkostningerne ved at fastsætte enhedsomkostningerne og den værdi, den nye viden giver i sygehusets styring. Publikationen afsluttes med et appendiks, der ud fra eksempler fra sygehusene giver inspiration til arbejdet med enhedsomkostninger.

Hent publikationen "Periodisering af budgetter og brug af afvigelsesforklaringer" her

Resumé

Publikationen giver en introduktion til en aktiv anvendelse af periodisering og afvigelsesforklaringer. Publikationen redegør for, at en god økonomistyring skal bidrage til at synliggøre og frigøre ressourcer til at prioritere de indsatser, der giver mest værdi for patienterne. Endvidere er en god økonomistyring kendetegnet ved at understøtte kvalitet, gode resultater, budgetoverholdelse, omkostningseffektivitet og synliggørelse af muligheder for omprioriteringer på tværs af sygehuset. 

Hent publikationen "Inspirationsmateriale periodiserede budgetter og brug af afvigelsesforklaringer" her

Resumé

Inspirationsmaterialet er et supplement til en publikation om periodisering og anvendelse af afvigelsesforklaringer. Sygehusene har indledningsvist periodiseret udgifts- og aktivitetsbudgettet for udvalgte afdelinger. Sygehusene har blandt andet arbejdet med at udfordre gældende budgetteringsforudsætninger med henblik på at finde den bedste aktivitets- og udgiftsprofil for året. Endvidere er der arbejdet med anvendelsen af væsentlighedskriterier og kategorisering af afvigelsesforklaringer for at understøtte systematik og overblik i økonomiopfølgningerne. Inspirationsmaterialet er inddelt i to overordnede afsnit: Erfaringer med periodisering, og erfaringer med afvigelsesforklaringer i økonomiopfølgning.

Læs om kortlægning af brugen af demografimodeller på ældreområdet

Læs hovedkonklusionerne af kortlægningen her

Læs hele kortlægningen her

Resumé

Rapporten viser, at 86% af kommunerne anvender en demografimodel i budget 2020, som et værktøj for estimering af de økonomiske konsekvenser af den demografisk udvikling i Danmark. De enkelte kommuners demografimodeller på ældreområdet har forskelligt indhold hvad angår enhedsbeløb, dækningsgrad og plejetyngde.

Hent publikationen "Vurderingsramme for vagtplanlægning på sygehuse" her.

Resumé

I det følgende præsenteres en samlet ramme til vurdering af vagtplanlægning, som er udviklet til de danske sygehuse. Vurderingsrammen kan anvendes til lokalt at gøre status over den nuværende vagtplanlægning, og samtidig afdække det ønskede potentiale for forbedring. Erfaringer viser, at en mere effektiv vagtplanlægning både kan medføre bedre arbejdsvilkår og medarbejdertilfredshed samt understøtte en bedre patientoplevelse.